Det nye Vero Moda site er en klassisk In2media løsning: æstetikken er i højsædet, designet er gennemtænkt ned til mindste detalje og oplevelsen er effektfuld og nyskabende. Sitet afspejler Vero Modas stærke internationale position, og har skabt den online brand platform Vero Moda manglede, før de følte sig rustede til at gå ind i nye lande på det globale marked.

EN KONSISTENT BRANDOPLEVELSE – BÅDE OFFLINE OG ONLINE

Da Vero Moda kom til In2media var en af de store udfordringer, at der var et gap mellem den oplevelse kunderne havde af Vero Moda i butikkerne, og den oplevelse de fik af Vero Moda online.

I den sammenhæng er det væsentligt at hæfte sig ved en undersøgelse af danskernes online-handel gennemført af Catinét - IFKA for DI Handel. Den viser at over 50% af 15-39 årige, som også er Vero Modas målgruppe, besøger en virksomheds website, inden de besøger den fysiske butik. Derfor bør man ikke undervurdere vigtigheden af et website, der giver det rigtige billede af brandet og formidler de rigtige værdier.

NY FORSIDE FLERE GANGE OM ÅRET

I modebranchen skifter trends, tendenser og kollektioner løbende. Det er vigtigt for et modebrand at udstråle dynamik og vitalitet, så sitet er skabt, så Vero Moda selv kan skifte indhold og billeder i det brugervenlige content management system Umbraco. Præcis som der kommer nye varer i butikkerne, er der nu en tilsvarende oplevelse af den sidste nye kollektion på sitet.

Det betyder, at sitet bedst kan beskrives som en hybrid mellem et kampagnesite og et corporate site. Det er en platform, der både præsenterer aktuelle kollektioner og nyheder, men som også indeholder alle de oplysninger man forventer at finde på et klassisk corporate site, som er relevante for presse, medarbejdere og samarbejdspartnere.

BLOGGEN HOLDER KUNDERNE OPDATEREDE

In2media har skabt en blog til sitet, hvor Vero Moda kan poste blogindlæg og administrere nyhedsstrømmen til kunderne, der også har mulighed for at kommentere på indlæggene. Bloggen er skabt på en WordPress skabelon, som In2media har designet et unikt Vero Moda skin til. Samtidig har In2media været med til at designe et make-over af online shoppen, så den også matcher Vero Modas nye online identitet og udstråler brandets værdier.