WHO

Selected er et tøjbrand i Bestseller familien. Selected har tidligere gjort sig mest i klassisk herretøj, specielt jakkesæt. Nu har brandet flyttet fokus mod designs af en langt mere uformel og rå stil - til både mænd og kvinder. Selected brandet har med andre ord skiftet det klassiske ud med en mere moderne feeling.

WHAT

Selected ønskede, at re-designet af deres brand website var med til at definere de nye aspekter i brandet - at Selected ikke længere er pænt og poleret og at det er et brand for både mænd og kvinder. Websitet skulle derfor rumme både herre- og damekollektionen og samtidig tillade, at de to kollektioner kunne opleves selvstændigt.

HOW

Det nye selected website er en rendyrket Flash-oplevelse, hvor der i interaktionen med billedvisningen er sat fokus på voyeristiske zoom-effekter og glidende, elegante overgange ved sideskift. Navigationen er intuitiv og hele herligheden er holdt i stramme, minimalistiske linier. Kampagner, kollektioner og andet indhold kan nemt løbende opdateres via Umbraco CMS, der er et førende open-source .net-baseret content management system.

WOW

Med det nye selected.com har brandet fået et enormt online løft, der på den ene side sikrer øget trafik til egne fysiske og shop-in-shop butikker, og på den anden side spiller tæt sammen med online shoppen. Selected har fra starten fået en ekstrem dynamisk online platform, der samtidigt sikre nem og hurtig lancering af de seneste kampagner og kollektioner.