Guld til In2media og Danske Bank

Added 15-05-2012

Ved den 17. udgave af landets førende design og marketing pris Creative Circle Award, blev Danske Banks iPad app, som In2media har været med til at designe og udvikle, hyldet med guld. App’en blev lanceret i begyndelsen af december 2011 som den første iPad netbank løsning i Danmark og røg direkte ind som nr. 1 i App Store. Brugernes bedømmelser har været meget positive og nu hædrer de skarpeste hjerner indenfor marketing, kommunikation og design app’en til at være en banebrydende løsning, der sætter helt nye standarder for netbanker. Kun 7 andre kampagner, design- eller digitale løsninger fik guld, og iPad app’en placerer sig dermed som et af de væsentligste bidrag det seneste år indenfor bureaubranchen i Danmark.

iPad app’en har også fået international udmærkelse ved at blive tildelt en mobile FWA, som er en pris alle indenfor den digitale branche gerne vil vinde. Gennem mere end 10 år har nogle af verdens førende digitale bureauer søgt denne udmærkelse. Siden 2005 har In2media i alt blevet hædret med en FWA 8 gange.

Danske Bank har først med mobilbanken, og senest med tablet-banken, igangsæt en større bevægelse, hvor banken ønsker at positionere sig helt i front, når det handler om at gentænke og revolutionere netbanken, som kunderne i stor stil har taget til sig de seneste 10 år. Bevægelsen handler både om at gentænke det navigationsmæssige og visuelle udtryk, men også om at introducere helt nye og smartere funktioner og services. Disse nye principper vil løbende blive introduceret på tværs af alle kanaler, og vil dermed sikre, at Danske Bank tilbyder den bedste og mest moderne form for netbank på tværs af markederne i Norden og Europa.