APP AWARDS TIL DANSKE BANK

Added 04-12-2012

Endnu engang bliver Danske Bank hædret for sit arbejde med Tablet banken til iPad. Fredag den 30. november var hele den unge app branche samlet i Dansk Designcenter for at kåre de bedste danske mobil og tablet applikationer. Det blev til prisen for både bedste app indenfor kategorien Finance & Business samt People’s Choice. Derudover var banken nomineret i yderligere 3 kategorier.

In2media har gennem længere tid arbejdet med Danske Bank omkring digital innovation, og har været med til yderligere at udbygge bankens stærke og førende tilstedeværelse på tværs af digitale platforme og kanaler. Vi er meget stolte over det arbejde, der er blevet leveret, og samtidigt meget glade for det rum samarbejdet giver os for at kunne tænke ud af boksen og eksekvere innovative løsninger.